Eksempler på
solgte boliger
Boliger til
salg
Nyhedsbrev
tilmelding

Beskrivelse

Denne moderne, sydvendte luksusvilla byder på en enestående panoramaudsigt over det glitrende Middelhav og de smukke Esterelbjerge. Fra villaen er der få hundrede meter til skov og naturparken Croix des Gardes samt nem adgang til Nice Lufthavn og motorvej A8.
Ligeledes er der blot 3 km til den legendariske La Croisette i Cannes. Her svajer palmerne langs de eksklusive butikker og restauranter og Côte d’Azur’s glamour trives året rundt. Alligevel finder du her en oase af ro, perfekt placeret i et fredfyldt og eksklusivt kvarter.

Villaen byder på en skøn swimmingpool og jacuzzi samt flere solrige terrasser, der indbyder til afslapning og socialt samvær. Her kan du nyde solens varme stråler og de spektakulære solnedgange bag bjergene.

Indvendigt er der på smukkeste vis foretaget istandsættelse, møblering og dekoration med de ypperste kvalitetsmaterialer.
Planløsningen er lys og åben med de store glaspartier, som inviterer sollyset indenfor og skaber en flydende overgang mellem inde- og udemiljøet. Stuen åbner op mod de sydvendte terrasser og have med swimmingpoolen og jacuzzi’en – det perfekte sted at slappe af og nyde de lune middelhavsdage.

Villaen indeholder 3 etager med i alt 5 soveværelser, 4 badeværelser, 5 toiletter, kontor, fitnessrum, bryggers/depotrum, vinafdeling, spise-/opholdsstue, fuldt udstyret køkken, mv (se plantegning).

Der er automatisk smedejernsport ind til ejendommen, automatisk vandingsanlæg og lys i haven, automatiske skodder, videoovervågning, alarm, mv.

Parkeringspladser til flere biler.

Her fås en eksklusiv base med sublim beliggenhed og uovertruffen udsigt, der gør hverdagen til en ferie i en af verdens mest eftertragtede destinationer.

Mulighed for at overtage en villa med komplet og yderst eksklusivt inventar og møblement, da villaen sælges med ALT inventar og møblement (undtagen personlige effekter).

Fakta

  • Bolig type: Villa
  • Pris: 2.785.000€
  • Boligareal: 272 m2
  • Grund: 1000 m2
  • Soveværelser: 5
  • Badeværelser: 4
  • WC: 5
  • Retning: Syd
  • Taxe Foncière/år: 3.796 €
  • Taxe Habitation/år: 5.157 €
  • Energirapport: 129 (C) - 17 (C)
  • Varme: Gas
  • Varmetype: Radiator + reversibelt klimaanlæg
  • Afløbsforhold: Kloak
  • Opførelsesår: 1980
  • Bolig ref.: IDVV-00109
  • By: Cannes
  • Land: France

Dokumenter