Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.
Anbefalinger
"Vi solgte vores lejlighed i Saint Raphael efter 23 virkelig skønne år på Cote d’Azur. Salget blev forestået af Morten Andersen, Andersen Estate. Lejligheden blev solgt på godt 4 måneder stort set til den udbudte pris.
Samarbejdet med Morten var godt og tillidsfuldt gennem hele processen. Der blev taget hånd om alle nødvendige oplysninger, attester og praktiske forhold og alt kørte perfekt og hurtigt.
Morten orienterede os løbende, fulgte op på interesserede købere og deltog i de nødvendige møder mellem os og de endelige købere.
Sidst, men ikke mindst var Morten en uvurderlig støtte i forhold til fransk kultur, tradition og sprog - salget havde næppe kunne realiseres uden Mortens støtte og engagement.
Vi har af forskellige årsager købt og solgt fast ejendom mere end 20 gange. Morten er absolut blandt de bedste ejendomsmæglere, vi har haft samarbejde med og vi kan derfor kun give vores absolut bedste anbefalinger."
Helene og Torben
København
"I 2022 tog vi en svær beslutning – nemlig at sælge vores lejlighed i Grand Duc i Mandelieu.
Vi tog kontakt til Andersen Estate og havde hurtigt et møde i lejligheden, hvor betingelser og pris blev aftalt.
Salgsprospekt blev lagt ud på Andersen Estates hjemmeside og til kontakter i såvel Frankrig, Danmark som det øvrige Europa.
Vi fik solgt lejligheden efter blot anden fremvisning !
Alt omkring salget kontrakt, notar, opgørelser og afmeldinger af forbrugsleverandører varetog Andersen Estate på en meget effektiv måde.
Vi kan derfor varmt anbefale Andersen Estate ved Morten Andersen, såfremt I skulle få brug for kvalificeret hjælp til køb eller salg af ejendom i Sydfrankrig!"
Lisbet og Ole Sindberg
"Det har været en stor fornøjelse at købe hus i Mandelieu La-Napule igennem Andersen Estate. Det har gjort en afgørende forskel for os som førstegangskøber i Frankrig, at der sikkert og proaktivt blev taget hånd om alle de juridiske og praktiske opgaver både i forbindelse med salget og ikke mindst overdragelsen. Selv uden at være i Frankrig, har vi været helt trygge omkring overdragelse samt oprettelse af diverse serviceaftaler, som er gennemført uden de mindste komplikationer. Vi kan derfor i høj grad anbefale Andersen Estate både for købere og sælgere af ejendomme i Frankrig."
Michael og Camilla Bjergby
"For os som for første gang købte ejendom i Frankrig, var det en stor tryghed at handle med Morten. Vi fik god sparring og rådgivning omkring opmærksomhedspunkter, regler og processer. Vi har fået hurtigt svar på vores spørgsmål og hjælp til det formelle såvel som det praktiske i forbindelse med huskøbet."
Jonas og Laura
"Vi har været utrolig glade og tilfredse med Morten Andersens hjælp og ekspertise i forbindelse med vores køb af villa i Sydfrankrig. Hele vejen igennem processen og sågar efterfølgende i forhold til de mere praktiske og administrative ting, var håndteringen meget professionel. Det har vi sat stor pris på. Vi kan klart anbefale Andersen Estate."
Fam. Nielsen
"At købe sit første hus i Sydfrankrig, midt i COVID-19, midt i lock-down, under udrejseforbud og uden de store franske sprogkundskaber burde være en umulighed. Men efter sparring, virtuelle fremvisninger og gennemgang, oversættelse af kontrakter og time lange samtaler, har vi alligevel overtaget vores nye hus i Tourrettes sur Loup – midt i nedlukning. Så stor en beslutning har vi kun kunnet tage, fordi Andersen Estate dygtigt har bistået med service, upartisk rådgivning, omfangsrigt første gangs køberhjælp og tålmodig sparring. Det har været et uovertruffet og tillidsskabende forløb, som vi kun kan anbefale til andre."
Jeanette Omann
Skanderborg
"Min lejlighed i Sydfrankrig blev solgt i samarbejde med Andersen Estate. Valget af ejendomsmægler traf jeg ud fra firmaets skandinaviske tilgang til tingene.
Som følge af flot annoncering og effektiv salgsindsats, solgte Morten Andersen lejligheden da Europa var lukket ned primo 2021.
Skødet er nu skrevet under og Andersen Estate har taget hånd om alt administrativt for mig.
Firmaet kan absolut anbefales, hvis du skal sælge din bolig i Sydfrankrig !"
Lars Christiansen
Karlstrup
"Vi fandt vores ønskelejlighed i det Sydfranske sammen med Morten Andersen. Fra det første kig og til underskrivelse af skødet, har vi været holdt i hånden og hjulpet på bedste vis.
Ejendomshandel i Frankrig kan godt være en udfordring, da det på mange punkter foregår på en anden måde end i Danmark, og her er det en stor hjælp at have en dygtig og servicemindet ejendomsmægler. Hos ANDERSEN ESTATE kan det oven i købet foregå på dansk.
Detaljer som hjælp med forsikring, internet og fransk bankkonto er også en fornem ekstra service. Vi vedhæfter vores varmeste anbefalinger."
Anette og James Price
Gentofte
"Vi solgte vores lejlighed i Parc Velusine, Antibes via Andersen Estate, Côte d’Azur.
Ejendomsmægler, Morten Andersen varetog vores interesser og solgte lejligheden. Morten er dansk, men har boet i Frankrig i mange år. Han har været os til stor hjælp mht. til at forstå vilkårene for en ejendomshandel i Frankrig, som er noget anderledes end i Danmark. Hans vejledning har været virkelig udmærket. Morten har brugt sin erfaring og store lokalkendskab til at opsøge kundeemner og har igennem hele forløbet holdt os godt orienteret. Handelen er foregået mellem Danmark og Frankrig, men har ikke budt på nogen vanskeligheder. Vi har følt os i gode hænder og kan give ham vores bedste anbefaling."
Hans og Else Conrau
Grenå
Vi vil meget gerne anbefale Morten Andersen i rollen som ejendomsmægler ud fra vores erfaring med salg af vores bolig i Frankrig.
Positiv kontakt allerede i den første telefonsamtale og hurtig fulgt op af et meget positivt møde på vores ejendom med gennemgang af boligen og haven.
Fornemmede at Morten Andersen syntes rigtig godt om vores bolig og at han derfor ville være i stand til at sælge den for os.
Modtog indenfor en uge fra første møde, forslag til prissætning og indgik herefter aftale om salg.
Morten Andersen lavede en meget flot præsentation med fotos og beskrivelse af ejendommen og via en god markedsføring fik vi meget hurtig respons på vores salg.
Morten Andersen gav os en rigtig god opfølgning i processen i forbindelse med interesse, fremvisning, forhandling og sluttelig salgsaftale.
Herefter også behjælpelig med forløbet med de nødvendige dokumenter i forbindelse med salget efter indgået salgsaftale.
Alt ialt et rigtig positiv samarbejde med Morten Andersen og vi vil derfor varmt anbefale Morten som meget kompetent ejendomsmægler i forbindelse med salg af vores ejendom i Frankrig
Susanne og Knud Erik Friis
Rønde
"Vi gav Morten Andersen en vanskelig opgave med at hjælpe os med at finde vores drømmelejlighed i Cannes.
Efter adskillige måneder og mere end 30 besigtigelser lykkedes det og vi er ovenud tilfredse.
Vi har fået en helt ekstraordinært god service af Morten Andersen, der er både behagelig, omhyggelig og har rigtigt stor erfaring med de mange forskelle, der er mellem franske og danske ejendomshandler.
Vi kan på det varmeste anbefale Morten Andersen til alle andre skandinaver, der har brug for en loyal og samvittighedsfuld repræsentant i forbindelse med et fransk ejendomskøb."
Annemarie og Kåre Stolt
Holte
"Da vi besluttede os for at sælge vores villa i La Colle sur Loup, tog vi kontakt til flere ejendomsmæglere i området. Vi valgte Morten Andersen, som dansk ejendomsmægler til at stå for salget. Der blev hurtigt fundet en køber til vores villa, hvilket helt sikkert skyldes den flotte præsentation af boligen og den målrettede markedsføring nationalt og internationalt.
Vi har været meget tilfredse med salgsprocessen og den opfølgning vi løbende modtog.
Vi kan kun anbefale Morten Andersen, såfremt du ønsker at sælge bolig i Sydfrankrig."
Anita og Sigfred Hansen
Middelfart
”Jeg satte min villa i Les Hauts des Vaugrenier til salg via Morten Andersen. Straks fra start blev der iværksat en omfattende markedsføring samt kontakt til kunder fra køberkartoteket.
Blot 2 måneder senere var køber fundet og købsaftalen underskrevet!
For mit vedkommende var det en god tryghed at have en dansk ejendomsmægler tilknyttet. Alle franske dokumenter blev forklaret og oversat, avanceskat beregnet og lovpligtige dokumenter bestilt.
Jeg vil helt klart anbefale Morten Andersen, hvis din bolig i Sydfrankrig skal sælges.”
Ole Jacobsen
Farum
"Står man med en drøm om at få en bolig i det sydfranske, kan vi ikke anbefale Morten Andersen varmt nok. Hans evner til at lytte og forstå vores ønsker og behov, hans indgående kendskab til markedet, franske regler og forhold samt kontakter og netværk var afgørende for, at vi fik mulighed for at finde frem til og sikre os vores lille perle af en lejlighed i Antibes.
Morten var altid velforberedt, positiv og punktlig til møder. Han er ikke smart-i-en-fart, men een, man kan regne med og stole på - grundig og reel, hvilket betød, at vi følte os trygge gennem hele processen - specielt vigtigt for os som førstegangskøbere af fast ejendom i Frankrig.
At han udover at være en dygtig og kompetent mægler, har en fin afdæmpet humor, et tålmodigt og ualmindeligt behageligt væsen, gjorde selvfølgelig kun hele processen endnu mere smidig og fornøjelig."
Lone Fjeldsø og Albert Campos
København
"Vi har igennem mange år haft en skilejlighed i Méribel i de franske Alper. Da vi hverken taler eller skriver fransk, havde vi brug for en dansk ejendomsmægler til at hjælpe os med salget. Sammen med en lokal mægler, stod Morten Andersen for vurdering, salg, udarbejdelse af købsaftale og skødeskrivning samt kontakt til den franske notar.
I forbindelse med salget opkrævede den franske stat uretmæssigt et større beløb i avanceskat. Morten Andersen og notaren har ydet en uvurderlig indsats for at få beløbet tilbagebetalt."
Peter Kristiansen
Smørum
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Læs mereAccepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.