Eksempler på
solgte boliger
Boliger til
salg
Nyhedsbrev
tilmelding

Beskrivelse

Denne 2-værelses luksuslejlighed ligger ud for hul 3 og 18, på det yderst eksklusive Royal Mougins Golf & Resort (*).

På smukkeste vis er lejligheden renoveret fra A-Z med de ypperste kvalitetsmaterialer. Hertil er der foretaget en elegant møblering og dekoration.

Lejligheden ligger i området omkring klubhuset med direkte adgang til ejendommens swimmingpool, restaurant, SPA og ikke mindst den vidunderlige terrasse på “hul 19”.

Der hører et golfmedlemsskab til Royal Mougins Golf & Resort med i prisen !

Indeholder: Fuldt udstyret køkken i åben forbindelse til spise-/opholdsstue, sydøstvendt terrasse, gæstetoilet, stort soveværelse (tidligere 2 soveværelser) med direkte adgang til nordvestvendt balkon og brusebadeværelse med toilet, håndvask i skabsmiljø, håndklædetørrer og vaskemaskine.

Privat parkering og kælderrum.

(*) Royal Mougins Golf & Resort på den franske Riviera, som foruden 18 hullers mesterskabsbane, restaurant og bar, består af en charmerende provencalsk bebyggelse med 29 luksuriøse hotelsuiter og tilhørende spa- og wellness center samt udendørs swimmingpool og jacuzzi.

Royal Mougins Golf Club blev opført i 1993 og er designet af den verdenskendte golfbanearkitekt Robert Von Hagge. I dag er det en af Europas mest eksklusive golfklubber, der kan udfordre golfspillere på ethvert niveau. Banen løber gennem det smukke dal-område Vallon de l’Oeuf og er kuperet med hurtige greens, store bunkers, vandløb, søer og flot Middelhavsbeplantning. Udsigten over landskabet er bjergtagende. Banen er 6004 m lang, par 71.

Golfklubben repræsenterer en særdeles international atmosfære med medlemmer fra hele Europa. Der er et stort socialt fællesskab i klubben: Der er fællestræning, turneringshold og medlemmerne har mulighed for selv at organisere private konkurrencer.
Hver måned er der forskellige matcher, hvor medlemmerne dyster mod hinanden og efterfølgende mødes til enten uformelt grillarrangement på terrassen eller middag i restauranten med musik og dans. Alt i en dejlig uformel ånd med god og humoristisk tone medlemmerne imellem.

Fakta

  • Bolig type: Lejlighed
  • Pris: 565.000€
  • Boligareal: 80 m2
  • Soveværelser: 1
  • Badeværelser: 1
  • Terrasseareal: 17 m2
  • WC: 2
  • Retning: Sydøst
  • Fællesudgifter/år: 3.600 €
  • Taxe Foncière/år: 1.143 €
  • Energirapport: 127 (C) - 3 (A)
  • Varme: Elektricitet
  • Varmetype: Radiator + reversibelt klimaanlæg
  • Vand: Individuelt
  • Varmt vand: Individuelt
  • Afløbsforhold: Kloak
  • Opførelsesår: 1992
  • Bolig ref.: IDVA-00128
  • By: Mougins
  • Land: France