Eksempler på
solgte boliger
Boliger til
salg
Nyhedsbrev
tilmelding

Beskrivelse

Forestil dig duften af jasmin, solens varme stråler på stenfliserne og en blid brise fra Middelhavet, mens du nyder et glas vin på terrassen med panoramaudsigt over det bølgende landskab og Middelhavet i horisonten.

Dette er muligt i denne skønne villa, som ligger på et højdedrag i rolige omgivelser, blot 1,5 kilometer fra den kendte by Vence, med dens charmerende gamle og historiske bydel.
Her får du en perfekt balance mellem landsbyidyl og rivieraens glamour. Kun få minutter fra Saint-Paul-de-Vence, kunstgallerier, lokale markeder og en kort køretur til Nice og Middelhavet.

Haven er i 2 niveauer og har små stier med frugttræer, blomster, palmer og vinranker. I haven er der stor opvarmet swimmingpool (5 x 10m), petanquebane, automatisk vandings-/lysanlæg og masser af hyggekroge.

Huset vender mod sydvest og alle rum åbner op for det fantastiske lys og den skønne udsigt. Huset er bygget med charmerende niveauforskelle og både køkken, stue og masterbedroom åbner op til den sydvestvendte terrasse/have.

Indeholder : Entré, fordelingsgang, soveværelse med direkte adgang til brusebadeværelse, masterbedroom med direkte adgang til kar/brusebadeværelse og udgang til lille balkon. Et par trin nede findes gæstetoilet med håndvask, spisestue med pejs og adgang til stort og fuldt udstyret køkken, baggang med vaskesøjle, soveværelse med direkte adgang til brusebadeværelse. Opholdsstue, soveværelse med direkte adgang til brusebadeværelse.
Stort overdækket udekøkken, som kan inddrages til selvstændig lille lejlighed, opbevaringsplads og fyrrum.

Garage.

Fakta

  • Bolig type: Villa
  • Pris: 1.485.000€
  • Boligareal: 170 m2
  • Grund: 1446 m2
  • Soveværelser: 4
  • Badeværelser: 4
  • WC: 5
  • Retning: Sydvest
  • Taxe Foncière/år: 2.491 € (2023)
  • Energirapport: 220/20
  • Varme: Elektricitet
  • Varmetype: Radiator
  • Vand: Individuelt
  • Varmt vand: Individuelt
  • Afløbsforhold: Septiktank
  • Bolig ref.: IDVV-00121
  • By: Vence
  • Land: France