Beskrivelse
Villa med kæmpe kælder og mange muligheder for udvidelse af det eksisterende boligareal.
Beliggende i rolige omgivelser og kun 5 – 10 minutters spadseretur fra den hyggelige gamle bydel i Vence.
Nøgleord for denne villa er:
• Kun 700 meter til den gamle bydel og centrum af Vence
• Panoramaudsigt over byen, Baus bjerget og Middelhavet
• Rolig beliggenhed
• God ruminddeling
• Lejlighed med egen indgang
• Udsigt fra alle soveværelser
• Grønne og ugenerte omgivelser
• Fuld kælder og værksted
Villaen er opført med pudset mur, teglsten på taget og sprossevinduer. Der er automatisk port ind til grunden og plads til 2 biler i den overdækkede carport.
I haven, som ligger på en skråning, er der lys, vandhaner, strøm og automatisk vandingsanlæg. Neden for haven findes lille vandløb, hvor man kan ”dyppe” tæerne i det friske vand om sommeren.
Villaen indeholder: Stor entré, gæstetoilet med håndvask, fuldt udstyret køkken med udgang til syd/vestvendt terrasse, rummelig spise-/opholdsstue i forskellige niveauer med pejs og udgang til åben syd/østvendt terrasse med fantastisk panoramaudsigt over den gamle bydel i Vence, Middelhavet og Baus bjerget.
Trappe ned til 2 soveværelser, badeværelse, selvstændig lille lejlighed med stort soveværelse, lille køkkenniche og badeværelse.
Stor kælder og værksted samt afdeling, som kan indrettes til fitnessrum, mv.
Overdækket carport på cirka 35 m2 med plads til 2 biler + 1 privat parkering uden for grunden + plads til endnu 1 parkering inde på grunden.
Der skal påregnes opdatering af dele af boligen samt diverse forbedringer.